Jeg er en kvinde på 51 år, som i de sidste 15 år har lidt af inflammeret ledbånd og kroniske smerter i hofterne, samt hyppige krampeanfald i benene. For at komme disse lidelser til livs, har jeg, gennem mange år, forsøgt mig med fysioterapi, stræk af ledbånd, akupunktur, vand-gymnastik, mm. Men uden at det har hjulpet.
For ca. 6 måneder siden, fik jeg tilbuddet om Kropsterapi hos Mette, og tænkte “det skader jo ikke at prøve”. Og jeg må tilstå, at jeg var lidt skeptisk i starten, men kun efter et par behandlinger, oplevede jeg en stor forandring. Jeg har i de sidste 4 måneder stort set ikke haft kramper i mine ben, og smerterne i mine hofter er på et stadie hvor jeg ikke længere er afhængig af smertestillende medicin, hvilket også indikerer, at inflammationen i mine ledbånd er stærkt reduceret.
Så tusind tak Mette for at give mig livskvaliteten tilbage.
Lotte Larsen
Tusind tak for behandling i går; det er noget af det vildeste jeg har oplevet længe! Jeg kommer stensikkert igen.
Elias
Jeg oplever at Mette altid er totalt nærværende og møder mig dér hvor jeg er – med respekt, indlevelse og et rent hjerte. Hun arbejder med stor indføling og en præcis intuition, løsner blokeringer på alle planer og frisætter og balancerer energien. Tusind tak Mette.
Bente Klerke
Mette skaber i sin behandling et tillidsfuldt og trygt rum, hvor der er plads til både mit lys og mit mørke – og hvor jeg finder mod til at mærke, se på og slippe gamle spændinger. Fysiske som psykiske.
Når jeg går derfra, har jeg altid en oplevelse af at have fået genetableret kontakten til mit hjerte, som jeg har tendens til ubevidst at lukke ned for i en travl hverdag, hvor jeg hurtigt kan føle mig flagrende og f.eks. have for travlt med hvad ”de andre” mon tænker.
Jeg mærker energien flyde friere i min krop og hvordan jeg føler mig mere hel og samlet. Jeg stråler simpelthen efter sådan en omgang.
Mia
Det var en kæmpe hjælp, det du gjorde for mig i går. Tusind tak. Det har gjort uroen nemmere at være med og gjort mig mere klar i hovedet. Jeg kan mærke mig selv, mit sande jeg, der er derinde. Det er virkelig dejligt og en lettelse. Jeg er slet ikke ked af det i dag (indtil videre:) Jeg er så taknemmelig for behandlingen, for alt det du sagde og måden du modtog mig og alt mit på. For at du på en meget kærlig, indfølende, nysgerrig, omsorgsfuld, blid og kraftfuld måde hjalp min krop.
Louise
Jeg føler mig jo levende når jeg har været hos dig! – og pludselig kan jeg mærke mine ben.
Lotte
Hej Mette, kort en hilsen fra en gammel klient. Jeg vil bare sige dig, at grunden til at jeg aldrig kom igen, er fordi mine lændesmerter forsvandt efter din behandling. Så jeg er dagligt glad for, at jeg lod dig ”se hvad du kunne gøre.
Mathias
For flere anmeldelser læs her: Kropsterapi ved Mette Grüner Hanson – Google Maps